ALLIANCE HIGH SCHOOL
Praktiksted for lærerstuderende og mulighed for frivillige.
Om Alliance High School
Alliance High School er en secondary school for drenge og piger mellem 13-20 år. Skolen er både boarding school og day school - dvs. at her er elever, som bor på skolen i hverdagen, og elever, som tager hjem hver dag.
Skolen tæller godt 1000 elever fordelt fra s1 til s6 med cirka 150 elever på hver årgang. Årgangene er opdelt i tre spor (streams), og hver klasse har omkring 70 elever. Du skal ikke være betænkelig ved at undervise med det høje elevtal i klasserne - eleverne er topmotiverede, dygtige og glade for at gå i skole. Til at undervise de mange elever, har skolen ansat 42 lærere + ledelse, pedeller, rengøring, kokke mv.
Der undervises på engelsk efter det ugandiske National Curriculum, men fortvivl ikke! Det skal vi nok sørge for, at sætte dig godt ind i.
Alliance High School er i øvrigt søsterskole til Imani Academy, som vi også samarbejder med. Alliance ligger kun et stenkast fra Imani.
Området
Skolen ligger et stykke bag hovedgaden, som går gennem byområdet Nansana i Kampala. Nansana er et populært og travlt kvarter med et højt indbyggertal, da området ikke ligger langt fra Kampala midtby. Nansana er et særligt charmerende område, og man ikke skal langt fra hovedgaden, før man får følelsen af at være på landet. Her er grønt og stille.
Når du ønsker at komme i praktik på Alliance High School, bliver du indlogeret i Nansana, sådan at du undgår morgentrafikken gennem byen.
Fag
-
Science and Mathematics (alle fag er obligatorisk for eleverne undtagen General Science)
Biology, Chemistry, Physics, Physical Education, General Science and Mathematics
-
Languages (engelsk er obligatorisk for eleverne)
English Language, Kiswahili, Literature in English, Local Languages
-
Social Sciences (geografi og historie er obligatorisk for eleverne)
Geography, History, Religious Education
-
Vocational Subjects (alle valgfri for eleverne)
Commerce, Fine Art, Music, Agriculture, Home Economics, Wood Work, Metal Work, Technical Drawing, Entrepreneurship Education, Computer Studies