top of page

IMANI ACADEMY

Imani Academy (1).png

Praktiksted for lærerstuderende, pædagogstuderende og mulighed for frivillige.

 

Om Imani Academy

Imani Academy er både pre-school (3-5 år) og primary school (6-13 år) for drenge og piger. Imani Academy ligger flere steder i Kampalas fattigste områder og arbejder målrettet sammen med lokalområdet for at tilbyde undervisning af høj kvalitet til overkommelige skolegebyr. Det giver sårbare børn (og deres familier) en ligeværdig chance for at udleve deres fulde potentiale gennem uddannelse - en mulighed de ellers ikke ville have haft. 

IMG-20221024-WA0006.jpg

I øjeblikket går der 300 elever på skolen fordelt i pre-school og primary fra p1-p7, men du kan forvente at se mange flere elever, når du kommer i praktik på skolen. Imani er nemlig ved at bygge til, og åbner snarest muligt en ny bygning. I den nye bygning er skolen særligt stolt af deres fremtidige computerlokale - det er sjældent at se på skoler i Uganda.

Der undervises på engelsk efter det ugandiske National Curriculum, men fortvivl ikke! Det skal vi nok sørge for, at sætte dig godt ind i. 

Imani Academy er i øvrigt søsterskole til Alliance High School, som vi også samarbejder med. Alliance ligger kun et stenkast fra Imani.

Området

Skolen ligger et stykke bag hovedgaden, som går gennem byområdet Nansana i Kampala. Nansana er et populært og travlt kvarter med et højt indbyggertal, da området ikke ligger langt fra Kampala midtby. Nansana er et særligt charmerende område, da man ikke skal langt fra hovedgaden, før man får følelsen af at være på landet. Her er grønt og stille. 

 

Når du ønsker at komme i praktik på Imani Academy, bliver du indlogeret i Nansana, sådan at du undgår morgentrafikken gennem byen. 

Fag 

  • English 

  • Mathematics

  • Science (natur og teknologi)

  • Social studies (religion og historie)

  • Religious Education (udelukkende kristendom og islam)

  • Creative Arts and Physical Education (f.eks. musik, dans eller drama)

  • PE (idræt)

  • Art and Technology (håndværk og design/billedkunst)

  • Luganda og Swahili

  • After school activities (valgfag, f.eks. lektiecafé, sport, musik, debat-klub mv.) 

 

I p1-p3 underviser man ikke i fag, men ud fra temaer, hvor alle fag flettes sammen.

bottom of page